På en sensommer onsdag eftermiddag afholdte CFBU et debatarrangement om socialøkonomi i et nyt socialt ansvarligt erhvervshus – i daglig tale kaldet Huset – i Lundtoftegade på Nørrebro i København. Et hus, der ved første øjekast måske nok gemmer sig mellem de høje boligblokke, men som ved nærmere eftersyn emmer af iværksætteri og generøst inviterer både beboere, handlende og besøgende indenfor.
NYT IVÆRKSÆTTERHUS SÆTTER SCENEN FOR DEBATTEN OM SOCIALØKONOMI
For et par år siden viste daværende afdelingsformand i Lundtoftegade Søren-Emil Schütt os rundt blandt efterladte maskiner og nymalet graffiti i det 1500 m2 store hus, som vi langsomt kantede os igennem hjulpet på vej af skæret fra vores mobillommelygter. Huset stod dengang tomt efter i en årrække at have fungeret som kommunal institution.
I dag er huset omdannet til et livligt iværksættermiljø og mødested, der til daglig lægger tag til en række virksomheder og foreninger med socialt sigte. Og for en dag fungerer stedet som ramme for CFBUs debatarrangement om, hvordan man forener social værdiskabelse og kommerciel forretningsdrift, så socialøkonomiske virksomhederne kan løbe rundt og gøre en forskel i boligområderne mange år frem.
Som et levende eksempel på, hvordan socialøkonomiske virksomheder kan skabe liv i udsatte boligområder, strømmer sociale entreprenører, medarbejdere fra boligorganisationer og kommuner foruden andet godtfolk d. 14. september til Huset. Her får de syn for, hvordan virksomhederne hjælper beboere i en udsat position tættere på arbejdsmarkedet, hvordan de åbner boligområdet op og kommer med løsninger på vilde, samfundsmæssige problemer.
Efter dagen står det klart, hvordan arabiske snacks, friskbrygget kaffe og bæredygtige planter er tæt forbundet med jobskabelse, inklusion i fællesskaber og nyt byliv.
Læs hovedpointerne fra dagens oplægsholdere og panelister:
HVORFOR ER SOCIALØKONOMI IKKE STØRRE I DANMARK?
”Hvis vi virkelig skal lykkes med socialøkonomi, så tror jeg, at vi er nødt til at tage udgangspunkt i den helt basale økonomi i boligorganisationer. Der er afsat økonomi til drift, og hvis vi kan få adgang til det, får vi en ramme, som sikrer et stabilt grundlag og udviklingsmuligheder.”
Sådan lyder opfordringen fra dagens første taler adm. direktør i Glad Fonden Mikkel Holmbäck. Som leder af en af landets største socialøkonomiske virksomheder, har han følgende bud på, hvorfor mange af landets socialøkonomiske virksomheder kæmper med at få opbygget et holdbart forretningsgrundlag:
- Virksomhedens omsætning er ofte for afhængig af indtægter ved beskæftigelsesforløb i regi af jobcentrene, som nemt kan ryge med den næste sparerunde eller med ændring i beskæftigelsesloven.
- Utilstrækkeligt fokus på den markedsmæssige efterspørgsel, som virksomhedens økonomi skal baseres på.
- Ikke stor nok volumen i virksomheden til at kunne byde ind på udbud og til at få pris og profit til at hænge sammen.
Mikkel Holmbäck peger derfor på to vigtige veje fremad for socialøkonomiske virksomheder, der vil etablere sig i udsatte boligområder:
- Ansæt medarbejdere på ledelsesniveau med erfaring og forretningsmæssige kompetencer inden for forretningsområdet.
- Levér socialøkonomiske produkter og ydelser, som indgår i almene boligorganisationers faste indkøb.
POTENTIALET I BOLIGORGANISATIONERS SAMARBEJDE OG KØBEKRAFT
”Jeg er en kæmpe fan af boligsociale indsatser og det arbejde, de gør. Men jeg er også vild med socialøkonomiske virksomheder, fordi det giver noget helt andet at trække arbejdspladser ind i et boligområde. Det giver liv og aktivitet.”
Iført en vest syet af den socialøkonomiske virksomhed I Tråd Med Verden, lægger dagens næste taler – Sanne Kjær, kundechef i administrationsorganisationen KAB – ikke skjul på sin begejstring for socialøkonomi. Og KAB gør sit for at fremme socialøkonomi:
”Vi køber alt hvad man kan tillade sig at købe hos socialøkonomiske virksomheder, så hvis der var et større udbud af socialøkonomiske produkter, vi naturligt har brug for at købe, så ville det være helt fantastisk.”
For at give en indikation af potentialet i at levere produkter og ydelser til boligorganisationer, løfter Sanne Kjær sløret for, at KAB årligt bygger og renoverer for sammenlagt 2,5 mia. kr. årligt og køber ind for 800 mio. kr. om året.
Hun peger samtidig på en række fordele, almene boligorganisationer kan tilbyde socialøkonomiske virksomheder i et partnerskab:
- Lavere husleje
- Hjælp fra driften
- Boligsocialt samspil
- Administrativ støtte
- Aftager af produkter
PANELDEBAT OM HVILKE ROLLER BOLIGSOCIALE MEDARBEJDERE KAN INDTAGE I SAMARBEJDER MED SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
Fem dygtige og engagerede boligsociale medarbejdere gav deres perspektiver på, hvordan det boligsociale kan understøtte og medudvikle socialøkonomiske virksomheder:
Mai Green Petersen, sekretariatsleder i Albertslund Boligsociale Center: ”Vi har som del af vores helhedsplan afdækket mulighederne for at arbejde med socialøkonomi i Hedemarken. Men grundtanken med det har været at lave en konstruktion for beskæftigelse, der kan fortsætte i mange år og også eksistere uden os boligsociale medarbejdere.”
Asger Arnbjørn, grøn projektleder i Folehaven: ”Det almene er allerede frontløber på det sociale område – hvorfor ikke også blive det på det miljø- og bæredygtighedsmæssige? I Kirsebærhavens planteskole baserer vi produktionen på en efterspørgsel og basisøkonomi i forhold til beplantning af udearealer hos boligorganisationerne – vi kan være med til at gøre det almene selvforsynende.”
Julie Abitz, boligsocial leder i Amagerplanen: ”Vi har været frontløber for at eksperimentere med langsigtede aftaler i driftsbudgetter til opgaver, der kan løses af en socialøkonomisk underleverandør. Det har krævet masser af tid og tålmodighed at sikre opbakning. Og masser af sort kaffe med driften.”
Anja Klok Schou, projektleder af Den Boligsociale Helhedsplan i Trekanten, Holstebro: ”Vi fjerner store og små sten på vejen, så virksomheden kan koncentrere sig om at producere og om at tage det sociale ansvar, andre virksomheder ikke lykkes med at tage. Faktisk fungerer vi lidt som HR-afdeling, som en lille virksomhed jo ikke har. Uden os ville det blive mere bøvlet og tage længere tid at få medarbejdere kørt i stilling til at fungere på arbejdsmarkedet.”
Henrik Lykke, stifter og sekretariatsleder i Y-camp: ”Jeg er en ildsjæl som alle boligsociale medarbejdere er – jeg tror, det er et dna vi har. Y-Camp var og er en pissefed idé til en socialøkonomisk virksomhed, men efter den boligsociale indsats er stoppet, kan den ikke drifte min stilling. Jeg bruger derfor nu min boligsociale erfaring og socialøkonomiske netværk til at få virksomheder, kommuner og boligorganisationer med på at indkøbe socialøkonomisk. Det er vores vej frem.”
3 svar på hvordan socialøkonomiske virksomheder får en forankret rolle i udsatte boligområder:
- Sats på at kæde den socialøkonomiske virksomhed sammen med blivende kræfter i boligområdet. Man er nødt til at satse på samarbejde og aftaler med driften.
- Tag udgangspunkt i et lokalt behov og hav en tæt dialog med beboerdemokrater for at opnå opbakning til den socialøkonomiske virksomhed.
Socialøkonomiske virksomheder skal gå sammen, så de får en større stemme overfor eksempelvis kommuner og store virksomheder. Den stemme kan de bruge til at etablere partnerskaber med virksomheder og få adgang til rammeaftaler.