CFBU har interviewet chef for Enhed for Social Balance Marie Louise Refsgaard i Gladsaxe Kommune og blandt andet spurgt ind til, hvordan der arbejdes med at skabe social balance.
Hvilke kerneområder arbejder man med, når man beskæftiger sig med social balance?
– I Gladsaxe har vores byrådspolitikere sat sig som mål, at alle bydele skal være i social balance. Vi har i dag et par boligområder, der er præget af sociale problemer og har en høj koncentration af udsatte borgere. Det vil vi gerne lave om på. Vi tror på, at den bedste måde at lykkes med det er, hvis vi lader en stærk social indsats gå hånd i hånd med en reel fysisk forandring i områderne.
Arbejdet med social balance handler om at samle hele viften af kommunale kerneområder omkring den opgave, så vi leverer på dagsordenen om social balance. Samtidig er det essentielt at opbygge en fælles opgaveforståelse med boligforeningerne, som vi ser som vores væsentligste samarbejdspartner i udviklingen af udsatte boligområder.
Hvilke boligsociale tiltag i Gladsaxe Kommune oplever du som særligt vellykkede?
– I Værebro Park har vi haft rigtig gode erfaringer med en indsats, der får unge i uddannelse. Indsatsen går kort fortalt ud på, at en fremskudt medarbejder fra kommunens ungeenhed og en uddannelsesvejleder fra UU Nord tager rundt på hjemmebesøg hos de unge i Værebro Park, der ikke er i job eller i gang med en uddannelse. Her taler de med de unge og deres forældre om, hvorfor uddannelse er vigtigt, og de hjælper de unge med at udarbejde konkrete uddannelsesplaner.
Indtil videre har indsatsen haft en meget positiv effekt. På det år projektet har kørt, er ungeledigheden i Værebro Park faldet fra 17,3 % til 10,5 %. Derfor skalerer vi nu indsatsen, så de unge i vores andet udsatte boligområde, Høje Gladsaxe, også kan få gavn af den.
Hvilke boligsociale udfordringer står I over for i kommunen?
– Den væsentligste udfordring er, at det primære værktøj vi i dag har til rådighed, når vi arbejder med udsatte boligområder, nemlig boligsociale helhedsplaner, slet ikke er tilstrækkeligt til at løse den opgave, vi står med. De boligsociale helhedsplaner kan for den enkelte gøre en vigtig forskel, fx ved at skabe job til den arbejdsløse eller hjælpe den unge i uddannelse. Men de boligsociale helhedsplaner giver os ikke nøglen til, hvordan vi kan forandre vores udsatte boligområder til attraktive bydele, der danner rammen om et godt liv for de mennesker, der bor og færdes der. Der skal vi tænke i helt andre greb, som i langt mindre grad er sat på formel.
Hvordan har I benyttet CFBU i det daglige arbejde?
– Vi følger altid interesseret med i CFBU’s arbejde. Personligt bruger jeg ofte CFBU som sparringspartner, både når det handler om konkrete indsatser, og når vi bokser med en konkret problemstilling, som vi har brug for inspiration til at få løst. CFBU har et fænomenalt overblik over landskabet, som tit er kommet os til gavn.
Har du ønsker for hvad CFBU skal undersøge inden for det boligsociale arbejde?
– Hvis det stod til mig, måtte CFBU meget gerne løfte blikket fra evalueringen af enkeltindsatser og gå ind i debatten om, hvad der skal til for at forandre udsatte boligområder, som vi kender dem. Hvordan gør vi områderne til velfungerende bydele, hvor vi ikke skal give kompenserende indsatser for at undgå, at fx børn og unge får en udfordret tilværelse?
I disse år høster man masser af erfaringer i ind- og udland, og dem kunne CFBU være med til at bære frem til os praktikere. Derudover synes jeg, at det arbejde CFBU har sat i gang med at undersøge, hvordan kommuner og boligselskaber kan arbejde sammen om at udvikle udsatte boligområder, er interessant viden. Den kan helt sikkert være med til at inspirere vores praksis i Gladsaxe.