Det er ofte de mest sårbare borgere i samfundet, der betaler prisen, når forskellige fagligheder og sektorer ikke kan finde takten i samarbejdet. Indgangene til hinanden kan være for snørklede, prioriteringer af samarbejdet svære og de bedste samarbejdsformer uopdaget. De fleste vil det gerne anderledes – så hvad gør vi?
I mange år har vi talt om, at tværfagligt og -sektorielt samarbejde er løsningen, når vi skal hjælpe de mest sårbare borgere i samfundet. Senest påpegede Reformkommissionen igen, at sektorerne må arbejde mere sammen (Reiermann & Andersen 2022). Der tegner sig et billede af et komplekst system af sektorer og faglige siloer, som kan fungere for mange, men ikke i tilstrækkelig grad formår at tage afsæt i de hjælpebehov, som mennesker i sårbare positioner oplever.
Den 30. marts afholdt Center for Boligsocial Udvikling et webinar med titlen ”Samarbejde om de sociale udfordringer i udsatte bydele”. Her havde vi blandt andet inviteret til en panelsamtale mellem aktører fra erhvervsliv, civilsamfund, kommune og den almene boligsektor. Der var bred enighed om, at de sociale udfordringer i de udsatte bydele er komplekse, og at det nuværende system med fag- og sektoropdelinger ikke kan løse dem, men at parterne må løfte opgaven i fællesskab.
Der er behov for, at vores velfærdssystemer og civilsamfundsaktører i fællesskab bliver bedre til, at se udfordringer fra forskellige faglige perspektiver og mandater, og har mere øje for at understøtte hinandens arbejde. Jørgen Henriksen, direktør i Hasseris Boligselskab, opfordrede i panelsamtalen kommunerne til en skærpet opmærksomhed på den nuværende organiserings barrierer for at indgå i velfungerende tværsektorielle samarbejder i de udsatte bydele.
Lad os sætte borgerne og bydelen i centrum og lade dem være styrende for samarbejdet, snarere end den eksisterende kommunale organisering i faglige siloer.
Drop projektmageriet – tænk langsigtet sammen
På tværs af panelet var der enighed om vigtigheden af at finde fælles visioner og mål samt at opbygge gensidig tillid og ejerskab. Det er særligt magtpåliggende i en tid, hvor komplekse, lokale problemstillinger ikke kan løses af en enkelt sektor alene. Men som Ulrich Schmidt-Hansen, Kommunaldirektør i Gladsaxe kommune konstaterede, foregår ”samarbejdet i de udsatte bydele og boligområder stadig ofte ad hoc og på projektniveau, og det er præcis det vi i Gladsaxe har forsøgt at ændre med etablering af stedsspecifikke, forpligtende og langvarige partnerskaber imellem kommune, boligselskaber og andre relevante aktører”.
Panelisterne udtrykte et fælles ønske om at tænke mindre i projekter og mere i langsigtet strategisk samarbejde om udvikling af bydelene. Det handler om ’årelange, seje træk’, som forudsætter en mere vedholdende og eksplorativ dialog
I panelsamtalen fik partnerne åbnet dørene endnu mere til hinanden. Der tegnede sig en fælles forståelse af behovet for alle sektorers perspektiver på udfordringer og løsninger, og der var en interesse for opbygning af et langvarigt samarbejde med hovedingredienser som tillid og gensidig forståelse, der kan mobilisere de mest levedygtige løsninger.
NGO’er og erhvervsliv skal med rundt om bordet
Paneldeltagerne var enige om, at NGO’er og erhvervsliv skal sidde med rundt om bordet allerede helt tidligt i processen, hvor udfordringer identificeres og løsninger findes. Men at manglende kendskab og myter kan være nogle af de ting, der spænder ben for samarbejdet mellem kommuner, boligorganisationer, NGO’er og erhvervsliv. Røde Kors vil meget gerne være med i et samarbejde om det lange seje træk, siger Niels Svankjær Christiansen, sektionsleder fra Røde Kors. ”Jeg vil også gerne aflive den myte, at vi kun står på kortvarige fondsfinansieringer og kun kan samarbejde om de udsatte boligområder gennem forskellige fondsprojekter”.
Indgangsdøren til Røde Kors er åben og går gennem de regionale Røde Kors-konsulenter eller den lokale frivillige afdeling. Røde Kors samarbejder gerne om at en fælles identifikation af udfordringer og løsninger.
”Det er i det tidlige samarbejde, at jeg særligt ser det uforløste potentiale. I kraft af vores mange frivillige i vores lokalafdelinger har vi det lokale kendskab og en vedvarende tilstedeværelse, som der ofte er behov for, når løsningerne skal findes i de udfordrede bydele. Ja, og så skaber den tidlige involvering i samarbejdet også et godt fundament for de frivilliges ejerskab”.
I Esbjerg har man allerede erfaringer med at samarbejde om det lange seje træk. Her er erhvervslivet inviteret ind i et ligeværdigt samarbejde om udfordringerne i Østerbyen, og Karsten Rieder, direktør for Business Esbjerg sidder med i alliancen om Medvind i Østerbyen. Alliancen er et tværsektorielt netværk af aktører, der har forpligtet sig på et mangeårigt samarbejde om at identificere og finde løsninger på lokale udfordringer. Den tidlige inddragelse og det ligeværdige samarbejde understøtter ifølge Karsten erhvervslivets muligheder for at tage ejerskab i Esbjergs fælles udfordringer. Business Esbjerg fungerer som oversættende brobyggere og indgang til de relevante virksomheder i Esbjerg, som de hjælper med at engagere sig i f.eks. at etablere fritidsjob, praktikpladser etc. i deres virksomheder. ”Det er en win-win situation. Erhvervslivet i Esbjerg ved godt, at de kommer til at få brug for arbejdskraften i fremtiden, og af den grund er det også givtigt med det her samarbejde”, fortælle Karsten Rieder.
Travlhed ikke en undskyldning
I har travlt, vi har travlt, alle har travlt. Panelisterne var enige om at have travlt, men på trods så panelisterne samtidig hinanden som en del af løsningen når de komplekse udfordringer og det komplekse system skal mødes i de udsatte bydele.
God samarbejdslyst derude!