Medio juni 2020 overgik lommepengejob-indsatsen i Brøndby Strand fra at være et boligsocialt tilbud til at være et forankret tilbud i Brøndby Kommune.
Aftalen fremtidssikrer unge Brøndby-borgeres mulighed for at få en tryg berøring med arbejdsmarkedet og mulighed for at opbygge erfaring og mod til at forfølge deres drømme for et fremtidigt arbejdsliv. Vi har talt med Bo Mouritzen, sekretariatsleder i Brøndby Strand Projektet, som fortæller om aftalens indhold og giver gode råd til forankringsprocessen.
Aftalen omhandler 40 unge.
Hvad er det konkret for en aftale I har indgået?
– Den går ud på, at den boligsociale lommepengeindsats, som jo har været forankret i det boligsociale projekt, nu bliver forankret i en partnerskabsaftale mellem to af boligorganisationerne og Brøndby Kommune. Aftalen går ud på, at Brøndby Kommune stiller en jobkonsulent til rådighed, som står for at skabe lommepengejobs, og så betaler boligorganisationerne de omkostninger, som det koster at have lommepengejobbene kørende, altså lønnen. Samtidig stiller boligorganisationerne også arbejdspladser til rådighed i for eksempel boligorganisationernes cafeer eller på ejendomskontorerne.
Hvordan er den aftale kommet i stand?
– Den er kommet i stand i et samarbejde med boligorganisationerne og kommunen, primært igennem jobcenteret. Vi har set på, hvordan vi kan forankre alle vores indsatser herude, og så har vi simpelthen talt med jobcenteret og boligorganisationerne om, hvordan de synes formen kunne være bedst. Vi udarbejdede det som en partnerskabsaftale, og det opfylder også lovkravene til, hvad man må og ikke må.
Hvorfor vil I gerne forankre indsatserne?
– Vi synes at lommepengeindsatsen har virket rigtig godt, og vi oplever, at de unge, som har haft et lommepengejob, er blevet stærkere i, hvad de ønsker af beskæftigelse. De har fået lov til at afprøve nogle andre ting, end når de har en uges erhvervspraktik på skolen. Her har de et tre måneders forløb, hvor de f.eks. kan få lov til at være ude på et plejehjem eller være i et køkken eller andre steder. Det vil sige, at de prøver nogle andre ting end det de normalt kender til af stillinger. Og ikke bare det, de prøver det jo også af i praksis: Der er stor forskel og sidde og læse om et job, og så prøve det i praksis.
Er det svært at få sådan en aftale i stand?
– Vi har et tæt samarbejde med både boligorganisationerne og kommunen. Vi var overraskede over, hvor forholdsvis nemt det var at få aftalen i stand. Det der i virkeligheden tog lang tid var faktisk at få skrevet det ned, så alle var enige om, hvad den præcise aftale indeholder. Det var ikke sådan, at vi skulle bruge meget energi på at overtale de to boligorganisationer eller kommunen.
Hvordan landede I finansieringen på det her?
– Ved at gå igennem boligorganisationernes repræsentantskab, der besluttede, at det vil de gerne betale for. Så aftalen er landet ved at, det er lagt op som en sag i repræsentantskabet og så har boligorganisationerne besluttet, at det her giver noget til de unge, og derfor vil de gerne være med til løfte den sociale opgave, der ligger i at lave lommepengejobs. Det er jo også en samfundsmæssig opgave f.eks., at de unge kommer ud og prøver at være SOSU-assistenter, ejendomsassistenter eller prøver arbejdet med pædagogisk arbejde. Det er områder, hvor vi ved at der kommer til at mangle ansatte i fremtiden. Og det har måske ikke været den vej de har tænkt, at de vil gå. Men når de så har prøvet, så oplever vi, at mange har syntes, at det har været spændende, de har fået en anden vinkel på, hvad man kan blive.
Hvordan overbeviser man kommunen om at de skal være med?
– Det har vi gjort ved eksemplets magt, at det her har været et rigtig godt eksempel på noget der virkede. Og når kommunen så har set og erfaret den positive effekt ved at de unge får lov at prøve nogle ting på en anderledes måde end den mere traditionelle – at man bliver sendt ud i noget praktik i forbindelse med skolen -så har man fra kommunens side set, at det her giver faktisk de unge noget. De har talt med nogle af de unge, de har haft dialog med vores lommepenge-repræsentant, der er ansat i kommunen. Så på den måde har det været relativt nemt at overbevise kommunen, og eksemplets magt er altid det bedste.
Har du gode råd til andre, som vil ind og forankre?
– Jeg tænker, at man skal tage fat i den man gerne vil samarbejde om forankring med relativt tidligt i processen, og sige: Hvad er det egentlig I får ud af det her? Så man fokuserer på, hvad det forventede resultat bliver, men selvfølgelig også, hvad der skal til for at forankring bliver interessant. Og den dialog skal køre løbende, og når man så finder ud af, hvad der er årsagen til, at det er interessant at forankre det, så skal vi jo i gang med at understøtte, hvordan kan den proces iværksættes.
– I Brøndby Strand er det med lommepengeindsatsen lykkedes at forankre alle de tre indsatser, som vi har overtaget fra det tidligere projekt. Vores primære opgave har været at skabe rammen for dialogen – at forsikre parterne om, at vi havde fjernet eventuelle sten på vejen, hvis der var noget som fx kommunen havde syntes var uhensigtsmæssigt. Så vi ender op med at have det koncept, som vi mener virker for kommune og boligorganisationer.
– Her har kommunen og boligorganisationerne været interesserede, blandt andet fordi det ikke er en kriminalpræventiv indsats, det er en indsats for alle unge, der har lyst til at lave noget. For der er også unge, som ikke ved, hvad de skal, og det behøver man ikke at være kriminalitetstruet af. Der er masser af unge, som er i tvivl om, hvor skal de hen – hvad skal de blive – og hvorfor skal de det? Så noget af det, som har løftet det op for os, er, at det har været rettet mod alle unge, og ikke unge, som er truet af kriminalitet eller alt muligt andet.
På linket herunder kan du se Brøndby Strand Projektets film om forankringen af deres lommepenge-indsats: