Hjem / Nyheder / FOGEDUDSÆTTELSER: HVEM ER DET DER BANKER?
nyheder
30. januar 2017

FOGEDUDSÆTTELSER: HVEM ER DET DER BANKER?

Vi har talt med Lars Salomonsson Christensen fra boligadminstrationsselskabet BO-VEST på Københavns vestegn. Lars er økonomisk rådgiver, og han deltog med et indlæg på CFBU’s konference i sidste uge om fogedudsættelser og forebyggende indsatser. BO-VEST har 10.000 lejemål i fire vestegnskommuner.

Lars er uddannet etnolog, har arbejdet 2½ år i boligadministrationsselskabet BO-VEST, og forinden har han arbejdet i over et år i en familierådgivning i Københavns Kommune, også med økonomisk rådgivning. For BO-VEST tilbyder han beboere økonomisk rådgivning, og det er især beboere, som har huslejerestancer, men det er for alle beboere, der gerne vil have et økonomitjek, og som har en presset økonomi. Lars arbejder sammen med en anden økonomisk rådgiver fra BO-VEST.

 

Hvem er jeres samarbejdspartnere?

– Vi har rigtig mange samarbejdspartnere –  især kommunerne. Alle fire kommuner har vi et rigtig godt samarbejde med. Vi har også mange interne samarbejdspartnere, bl.a. ejendomskontorerne og udlejningen, det er også dem, der sender rykkere ud og som giver os en oversigt. De taler også med beboerne, og kan også tilbyde os som rådgivere til beboerne.

En typisk dag – hvordan går den for dig?

– Jeg har rigtig megen beboerkontakt. Jeg sidder bl.a. med rykkerlisterne og prøver at kontakte nogle af de beboere, som kunne have brug for økonomisk rådgivning. Dem kontakter jeg enten pr. brev eller pr. telefon, og i nogle tilfælde går jeg også ud og banker på. Så er der også beboere, som kommer til mig, hvor kommunerne f.eks. har sagt: prøv at tale med Lars. 

Ejendomskontorerne kan også finde på at henvise til mig, og så laver jeg en aftale med beboeren. Vi har som regel en time til den første samtale, og har derefter flere samtaler med udgangspunkt i budgettet. Jeg lytter til, hvad problematikken er, og så forklarer jeg, hvad jeg kan hjælpe dem med. Jeg har ingen penge med, men kan ligesom hjælpe med at lægge et budget og dreje på nogle knapper, kontakte nogle mennesker, hvis der er brug for det.

Hvor tit er du ude at banke på døre?

– Det er jeg faktisk hver dag. Jeg er jo rigtig meget ude i områderne, ude i afdelingerne, hvor jeg er så tæt på beboerne som muligt. Det er både hos beboerne, men så sandelig også hos ejendomskontorerne og de boligsociale kontorer. Jeg færdes i nærområderne og kender beboerne, og rådgiver også hjemme hos dem.

Hvordan ser resultaterne ud for jeres indsats med rådgivning over en årrække?

– Siden 2011 har vi haft fald i antallet af fogedudsættelser med næsten 50 procent om året. Det toppede med 52 i 2011 og her i 2016 havde vi 11 udsættelser, så det går nedad. Vi taler omkostningsmæssigt om at gå fra 3,3 mio.kr ned til ca. 500.000 kr. over en kortere årrække.

Hvad er reaktionerne, når du banker på og skal lægge budget for lejerne?

– Generelt – stort set alle beboere er rigtig glade for hjælp. Det er noget der tynger dem i deres liv, det fylder meget i folks bevidsthed, de kan ikke overskue det, og vil hellere end gerne have hjælp. De er meget åbne og fortæller om alle problemer. Men selvfølgelig handler mit arbejde også meget om tillid til mig, og det kan være ømtåleligt at tale om økonomi. Det er stadig meget tabu at have dårlig økonomi, folk synes det er pinligt, så selvfølgelig tager det også noget tid inden jeg får opbygget den tillid, hvor de fortæller mig det hele. Nogle gange bliver der også brugt penge på alt muligt man ikke lige ved fra første færd – lige fra spil, alkohol, og hash, og det er jo ikke det allerførste de siger til mig. Det er noget vi tager hen ad vejen.

Gode råd til fagfæller her efter konferencen, kan du komprimere dem?

– Først og fremmest samarbejde. Samarbejde, samarbejde og samarbejde. Især det tværfaglige samarbejde er vigtigt i forhold til kommunerne. Det at have en dialog med kommunerne, måske ovenikøbet i en mere fast regelmæssig form som en styregruppe eller en ERFA-gruppe er rigtig godt. Vi kan jo noget forskelligt, både som boligorganisation og kommune, men vi har jo ét fælles mål, og det er at fastholde beboeren i egen bolig.

Et kort råd om samarbejde med kommunerne?

– Det er en rigtig god ide at starte ”nedefra”, tage kontakt til nogle sagsbehandlere i de rigtige afdelinger. Spørg om de har lyst til at møde dig og drikke en kop kaffe og sammen tale om, hvordan et fælles samarbejde kan se ud i fremtiden, og så sætte det i en eller anden form for struktur. Det med at tage initiativ og invitere, det er en god ide.

Er der ulemper ved jeres ”system”?

– Når man arbejder sammen med kommunerne, skal man finde ud af, hvem der gør hvad, så vi ikke arbejder mod hinanden eller tager hinandens arbejdsopgaver. Jeg oplever det egentligt ikke som et problem. Det er væsentligt at afklare, hvem der tager sig af de forskellige opgaver, og om der er behov for justeringer.

Du opfatter dig ikke som inkassomand, som du blev spurgt om på konferencen? 

– Nej, det gør jeg faktisk ikke. Og det var jeg også lidt nervøs for i starten, at beboerne ville opfatte mig som inkassomand, og det gør de overhovedet ikke. Det interessante er, at beboerne altid siger ”de” om BO-VEST, når de taler med mig, de siger aldrig ”I”, og det gør sig gældende, når de omtaler kommunerne.

Så på en eller anden måde, er jeg så heldig, at jeg har en helt anden tredje kasket på. Jeg kan ligesom træde et skridt tilbage, det er rigtig dejligt, og gør mit arbejde meget nemmere. Så nej, mit job er ikke at gå ud og indkræve husleje, men det er at forklare beboere, hvad er det er som sker, når de ikke betaler husleje. Det er der mange som ikke ved, og der er mange, der ikke ved, at man kan faktisk blive sat ud. Så jeg hjælper dem også med at betale husleje. Hvis du skylder på f.eks. et Quicklån eller et forbrugslån, så kan du ikke blive sat ud. Men det kan godt ske, hvis du ikke betaler din husleje. Det er der mange, der ikke ved.

Se seneste nyheder