Robusthedskurset UP2U (Up to you) har på kort tid skabt markante resultater for unge uden uddannelse. Et eksempel på dette er Michael, som man kan læse om i rapporten “Robuste unge“. I dette portræt fortæller han om sin udvikling og hvordan UU-vejlederen Helle (som står bag UP2U kurset) hjalp ham på rette spor.
Michael er lige blevet 17 år, da han beslutter at blive pusher på fuld tid. Hashsalget foregår i det lille rækkehus ved ringvejen, hvor Michael bor sammen med sin mor. De fleste timer bliver brugt på at ryge med kammeraterne. Alligevel er 9. klasses eksamen bestået med fine karakterer. Michael er jo ikke dum. Det er bare ikke nemt at finde et sted at passe ind.
Der har aldrig været mangel på gode råd om, hvad Michael skal. Michaels mor får ham fx til at starte på produktionsskole – eller ”prutten”, som den kaldes blandt Michaels kammerater. Men det varer sjældent ret længe. ”Det er kun for at møde op, at jeg møder op. Jeg har altid været modstridig ad helvede til – Jeg manglede jo ikke rigtig noget, vel. Penge var der nok af. Når man er en rebelsk ung én, lytter man jo ikke, vel.”
Plan B tager form
Til sidst får Michaels mor nok og sætter et ultimatum: ”Heraus! eller start på UP2U”. ”Jeg blev næsten båret derop af min mor, det var nu helt uden drama. Jeg havde jo ikke rigtig lavet noget i rigtig lang tid, så jeg valgte at prøve det.”
Michael er gået med til at møde op på kurset, men han har ingen planer om at lære noget. Alligevel kommer han hver dag, fordi det er hyggeligt. Undervisning deltager han dog ikke så meget i, og det bliver til mange ekstra rygepauser.
”Jeg ville jo ikke ødelægge det for de andre. De andre på kurset havde mere brug for hjælp. De var jo helt på bar bund.” I pauserne kommer Helle tit hen og sætter sig sammen med Michael. De taler om alt mellem himmel og jord. ”Det blev til nogle rigtig gode snakke. Hun forudsagde rimeligt præcist, hvad der ville ske, hvis jeg fortsatte i samme spor. Men hun dømte mig ikke, der blev bare sagt, at det var dumt, men mit eget valg.”
Kurset ender med at blive en god tid for Michael. De mange snakke med Helle er omdrejningspunktet for ham. Han lægger vægt på, at der ikke er nogen, der dømmer ham. Det er nemt at blive dømt, når man render rundt og er en ballademager. Det og så fællesskabet. For første gang i flere år er han en del af en form for klasse igen.
En chance til
Det var i starten af december. ”Pludselig stod politiet der og rev hele hytten i stykker” Det er først i retten, at Michael tænker på konsekvenserne.”Jeg var rigtig heldig. Jeg fik kun en bøde. Normalt er det fængselsdom. De gav mig en chance til!”
Michael tager til Kreta med sin mor og søster for at starte på en frisk. ”Det var et kæmpeskift. På en enkelt uge gik der så mange ting op for mig. Jeg har ikke været røgfri i en hel uge før, og dér vågnede jeg ligesom lidt. Det var bare skønt at være af sted.”
”Min mor blev helt sådan ’Hold da kæft, du har ikke røget hash endnu’. Det var en meget rar følelse i stedet for, at altid: ’Ih, hvor du skuffer mig’. Det kunne jeg næsten se, uden at hun sagde det. Hun har altid sparket mig i røven, så meget hun kunne. Hun har gjort sit bedste.”
Den næste tid går med at blive hashfri. Michael husker tilbage på en tidligere heroinnarkoman, som på UP2U fortæller om, hvordan han kom ud af sit misbrug. ”Jeg kunne godt bruge nogle af de ting, han talte om. Selv om det ikke var det samme misbrug, vi havde, kunne jeg godt relatere til det. Idéen i det og afhængigheden var den samme.”
Hele min attitude har ændret sig
Efter ferien skrev Michael til Helle på Facebook. ”Så snakkede vi om, hvordan jeg kunne få grundforløbet til en læreplads som smed. Hvis jeg ikke havde kendt Helle, var jeg aldrig taget hen på Ungehuset, så var jeg nok bare røget tilba- ge i det gamle miljø. Fortsat hvor jeg slap.”
”Der er sket meget med mig. Hele min attitude har ændret sig. Den del med at være en del af samfundet har ændret sig rigtig meget. Før i tiden kunne jeg ikke give en større fuck for samfundet – jeg kunne bare være pisseligeglad, fordi det ragede mig. Det var min primære indstilling. Det har jeg prøvet at ændre rigtig meget, fordi det er nødvendigt for at have en fremtid i Danmark. Hvis ikke jeg har lyst til at sidde bag tremmer hele mit liv.”
”Nu har jeg i snart to måneder været i lære som smed. Det er utroligt, at de ville have mig. Jeg har været der hver eneste dag og passet det. Jeg satser på, at de gerne vil beholde mig”.