CFBU har talt med Kristoffer Rønde Møller fra BL – Danmarks Almene Boliger, som efter en årrække i det boligsociales tjeneste flytter til Johannesburg i Sydafrika. Kristoffer har været en del af Boligsocialnet, og er kendt af mange som et af ansigterne udadtil fra BL.
Hvordan har det været at arbejde på det boligsociale område?
– Det har været sjovt og spændende, synes jeg, men også meget udfordrende på flere planer. Mange af de problemstillinger, som man beskæftiger sig med er super komplekse, og der er ikke de dér quick-fix løsninger. Det er gået mere og mere op for mig, hvor komplekst og hvor svært det her område i virkeligheden er at håndtere med alle de forskellige interessenter. Langt hen ad vejen har er vi gået på jomfruelig jord. Vi er kommet rigtig langt i de otte år, der er gået, siden jeg startede. Det hele er blevet meget organiseret og mere struktureret, og jeg fornemmer også, at boligorganisationerne har fået mere styr på det, og har fundet ud af, hvordan de skal håndtere tingene.
Jeg startede i 2007 og kort efter skete der pludselig en eksplosion, hvor man gik fra at lave boligsocialt arbejde til at arbejde med helhedsplanerne. Lige dér tog det hele et kvantespring, og kom op på den store klinge. Der blev ansat betydeligt flere medarbejdere, og der kom virkelig en indsprøjtning af nytænkning og innovation. De senere par år er det gået lidt mere ind i en driftsfase. Hvis jeg skulle være lidt fræk: Det er blevet en smule kedeligere, men det kan jo netop være fordi jeg har været længe i det nu. Og det er nok fordi, at jeg er den jeg er – jeg synes at den udvikling, der skete, var enormt spændende.
Er der så et råd fra dig – jvf. det du lige har sagt?
– Der har jo været behov for og komme ud af det dér udviklingsmode, og komme ind i et driftsmode. Det er meget vigtigt at blive ved at udvikle og blive ved med at prøve ting af, blive ved med at teste nye modeller, få inddraget beboerne meget mere – også på nye måder. Hvis vi holder op med at skubbe til de dér grænser og teste koncepter af, så dør hele ideen med det boligsociale. Det er jo essensen af det at prøve og finde nogle nye løsninger, som er bedre end de gamle løsninger. Og så håber jeg, at man i fremtiden får mere synergi mellem de fysiske helhedsplaner og de boligsociale helhedsplaner i Landsbyggefonden, at der kommer mere fælles fodslag, at det bliver mere synkront. Det er der brug for.
Ser du stadigvæk det boligsociale som et område med potentiale i?
– Skal jeg være helt ærlig, så bliver der gjort et kanon stykke arbejde derude, og det er rigtig vigtigt for alle de beboere, som er derude – de børn og unge, som vi har inddraget i nogle aktiviteter. Alligevel kan jeg nogle gange godt tænke – rykker det her? Det er der jo nogle kritikere, som har sagt, og jeg kan jo godt se, at man kan have den tvivl. Jeg tror på, at det virker, men det er jo ikke ligesom os, der skal genopfinde folkeskolen eller os, der skal genopfinde det danske dagpengesystem, vel? Jeg synes måske også, at vi er gået rigtig langt de senere par år, måske også for langt i forhold til at tage en masse ansvar på os. Vi vil så gerne være en del af velfærdsamfundet, og levere løsninger til velfærdssamfundet. Nogle gange når man står derude og nærmest skal genopfinde de kommunale klubtilbud eller prøve at få skole/hjem samarbejdet til at fungere eller et eller andet, så kan man godt spørge sig selv: er det også noget som en boligorganisation skal gøre? Eller skal vi i virkeligheden ikke tilbage tættere på driften og f.eks. lave økonomisk rådgivning, hvor det handler om at forhindre lejere i at blive udsat af deres boliger? Det at lave nye klubtilbud eller lave kulturprojekter, det kan man jo godt spørge sig selv om – er det vores opgave? Den diskussion bør man tage endnu en gang. Jeg mener, at man skal tilbage og tættere på de klassiske boligorganisationsting.
Er der effekter af det boligsociale arbejde?
– Vi kan jo vise nogle effekter med de store evalueringer, men det er jo ikke sådan, at vi kan vise jordrystelser. Det er jo i det små, at vi kan se forandringerne, og det er jo også en af udfordringerne, at kunne dokumentere over for politikere eller andre interessenter, og ligesom at kunne forsvare sektorens arbejde. Det synes jeg har været en anden udfordring, sådan politisk at holde det kørende. Det synes jeg, at vi er kommet rigtig godt i hus med. Der er en bred anerkendelse af det arbejde vi laver, det fungerer, både inde på Christiansborg og alle mulige andre steder. Sådan var der ikke tidligere. Men det er jo fordi vi har været gode til at finde de rigtige forklaringsmodeller, det er jo ikke sådan at tallene gang på gang viser, at nu er der sket det helt vilde.
Hvis du ser i bakspejlet , hvad har så været de mest inspirerende og innovative arbejdsopgaver indenfor det boligsociale?
– Der er ingen tvivl om, at da jeg var projektleder ude på Sjælør i Valby i sin tid, der lavede vi vildt mange fede ting med beboerne og vi fik virkelig bygget – sammen med min kollega Louise – et godt børn- og unge miljø op, hvor vi til sidst havde 50 unge og deltog som frivillige i alle vores arrangementer i området. Vi fik ligesom ændret en kultur fra at det var cool at være gangster til, at det var cool at være frivillig. Det lyder så åndssvagt, men det var faktisk, hvad der skete derude på de fire år. Vi fik nogle enormt tætte relationer til en masse mennesker derude, det var mega fedt at være med til, det er sådan noget jeg husker.
Og i BL har det jo været alle de dér store konferencer, almene boligdage, boligsocial årskonference, Folkemødet osv. At have fået lov til at være med til at arrangere dem, afholde dem, og møde en masse spændende mennesker, høre en masse spændende diskussioner, lave en masse spændende aktiviteter med alle de dér engagerede medarbejdere. Stå op hver dag og gå på arbejde med det. Det er helt vildt privilegeret, synes jeg. Og at have været i BL har også været inspirerende, for der har været enormt højt til loftet. Hvis man har fået en ide, så kunne man stort set bare køre med den i det boligsociale regi.
Hvad skal du lave i Johannesburg?
– Jeg kunne godt tænke mig at lave et retningsskift, og lave noget, der er mere kommercielt. Nu trænger jeg til en pause fra boligsocialt arbejde, trække vejret i en periode, så kan det godt være jeg kommer tilbage til det. Jeg har nogle tanker om at skulle arbejde med housing på et eller andet plan, der er et enormt stort behov for lav- og middelindkomstboliger dernede. Så jeg vil ikke udelukke, at jeg går over til den anden side af bordet og er med til og bygge boliger, designe boliger, finansiere boliger, arbejde den vej rundt med nogle folk i Johannesburg. Og ellers kunne det være noget med at gå ind i noget consulting, f.eks. arbejde i et stort internationalt konsulentfirma, der også arbejder med housing eller den sociale agenda, men mere ud fra en konsulentvinkel.
Når du skal sige ”farvel”, hvad vil du så sige til dem, der læser det her?
– God arbejdslyst og tak for denne her gang, og på gensyn, måske. Det har været sjovt, spændende og interessant. Hold humøret højt!