CFBU har talt med Britta Kyvsgaard, Dr. jur. og seniorkonsulent i Justitsministeriets Forskningskontor, om perspektiverne i CFBU’s nye undersøgelse af udviklingen i ungdomskriminaliteten i udsatte boligområder, ”Bag om de faldende sigtelsesrater”.
En forventelig udvikling?
Rapporten viser helt overordnet, at ungdomskriminaliteten er faldet markant i udsatte boligområder i perioden 2000-2015. Var det for dig at se et forventeligt resultat? (eller er der særlige forhold i udsatte boligområder, der skulle tilsige en anden udvikling end den, vi har set på landsplan?).
– Ja, det var et forventeligt resultat. Det er det, fordi faldet i ungdomskriminaliteten i høj grad forbindes med ændringer i de unges livsstil, som bevirker, at de bruger meget mere af deres fritid på smartphones, tablets, computerspil, apps m.m. og dermed mindre tid på gaden, hvor ungdomskriminaliteten typisk finder sted. Og der er ingen grund til at tro, at den ændrede livsstil ikke skulle angår unge i udsatte boligområder.
Det kriminalpræventive arbejde
Hvilken virkning tror du generelt set det kriminalpræventive arbejde har i Danmark jf. de faldende kriminalitetsrater?
– Det er vanskeligt præcist at angive, hvor stor virkningen af det kriminalpræventive arbejde er. Men der er ingen tvivl om, at især den del af det kriminalpræventive arbejde, der vanskeliggør kriminalitet, har haft en meget stor betydning for ikke bare ungdomskriminaliteten, men for kriminalitetsniveauet i det hele taget. Det bedste eksempel herpå er biltyverier. Den form for kriminalitet toppede i 1996 – året før man begyndte at montere startspærrer på nye biler. Siden da er antallet af biltyverier faldet støt og roligt og var i 2016 på 39 pct. af niveauet i 1996.
Drengene og pigerne
CFBU’s undersøgelse viser, at andelen af sigtede 16-20-årige drenge i udsatte boligområder er reduceret med 30 % i perioden 2000-2015. Blandt de sigtede 16-20-årige piger er faldet på blot 11 % i perioden. Hvad tror du denne forskel skyldes?
– Det er vigtigt at understrege, at pigernes kriminalitet er en brøkdel af drengenes. Drenge begår 4-5 gange så meget kriminalitet som piger. Sådan var det før, og sådan er det stadig. Det er rigtigt, at drengenes kriminalitet i en periode faldt mere end pigerne, hvilket udlignede forskellen i omfanget af kriminalitet mellem de to køn en smule. Men det allerseneste år, 2016, er billedet vendt lidt, idet drengens kriminalitet er steget lidt, mens pigernes er faldet ret meget. Pigers kriminalitet er i høj grad præget af butikstyverier. Og det kan være forklaringen på, at pigernes kriminalitet i en periode er faldet mindre end drengenes, da mange butikker har haft ekstra fokus på tyverier. Så opdagelsesrisikoen kan have været større ved den form for kriminalitet end ved andre former.
Opfattelsen af udviklingen
Justitsministeriets Forskningskontor udgav for nylig en rapport om befolkningens opfattelse af bl.a. udviklingen i ungdomskriminaliteten. Rapporten viste, at befolkningen generelt ikke var af den opfattelse, at ungdomskriminaliteten dalede, modsat forskningen på området. Undersøgelsen fokuserer ikke på befolkningens opfattelse af udviklingen i kriminaliteten i udsatte boligområder, men man kunne godt forestille sig, at der også her var meget forskellige opfattelser af udviklingen. Hvad tror du, der skal til for at ændre befolkningens opfattelse af udviklingen i ungdomskriminaliteten?
– De fleste mennesker har deres opfattelse af kriminalitetens omfang fra medierne, for det er heldigvis de færreste, der selv hyppigt oplever det. Så hvis medierne i højere grad fokuserede på de positive forandringer frem for altid at fokusere på ulykker og negative begivenheder, ville det antagelig betyde noget for vort indtryk af, hvor meget kriminalitet der er i samfundet. Med den omfattende – og jo også ganske berettigede – omtale af bandekrig i visse udsatte boligområder, kan jeg dog forestille mig, at mange vil have svært ved at tro, at der også har været fald i kriminaliteten i de udsatte boligområder.
Læs mere her og download rapporten Bag om de faldende sigtelsesrater.