Der er udbredt utryghed blandt beboerne i Danmarks udsatte boligområder. Det skyldes bl.a. hærværk og utryghedsskabende adfærd, og i mindre grad egentlig kriminalitet. CFBU har kortlagt kilderne til utryghed og udpeger indsatser, der kan bekæmpe utryghed i udsatte boligområder.
Hvor tryg føler du dig ved at færdes i dit boligområde efter mørkets frembrud? Sjovt spørgsmål, det har jeg ikke lige tænkt over, vil mange danskere nok svare, og Danmark er da også blandt de fem tryggeste lande i den vestlige verden.
Det gælder imidlertid ikke en række udsatte boligområder, såsom Mjølnerparken og Tingbjerg i København, hvor der er udbredt utryghed blandt beboerne.
CFBU har identificeret kilder en række faktorer, der er afgørende for tryghedsniveauet i et boligområde og udpeger indsatser, som kan bekæmpe utryghed i udsatte boligområder.