Hvordan lærer man unge om demokrati, medborgerskab, og det at gå på museum? Det ved Olcay Senoglu, 36, demokratimedarbejder i ungdomsklubberne Klub Kvisten og Klub Guldberg på indre Nørrebro en del om. Han er ansat i en fælles stilling, delt mellem de to klubber, med 10-30 aktive brugere i hver klub, i alderen 14-18 år af begge køn. Han har baggrund som skolelærer, dyrket elitesport og været selvstændig.
Hvordan finder de unge ind til ungdomsklubberne?
– Klub Guldberg er en fritids- og ungdomsklub som har lokaler på Guldberg Skole. De unge, som kommer i klubben, kommer fra skolen og tager turen hele vejen fra fritidsklub, juniorklub til ungdomsklub. Klub Kvisten ligger på Gartnergade som også er på indre Nørrebro. De unge, som bruger klubben, er typisk unge fra lokalområdet omkring Gartnergade. De unge kender hinanden fra området og da vi er den eneste ungdomsklub i lokalområdet, fungerer klubben som mødested for de lokale unge. Vi har også en juniorklub og voksenbrugere, der bruger klubbens værksteder. Det er dog en enorm stor udfordring at fastholde unge i overgangen fra juniorklub til ungdomsklub, hvilket jeg tror, at der er mange, som arbejder indenfor klubområdet, der kan genkende.
Du er demokratimedarbejder, hvad indbefatter det? Hvilken funktion har du?
– Jeg er ansat som aktivitets- og ungekoordinator, en stilling som blev skabt i forlængelse af klubbydelsplanen, den kommunale klubudbyderplan, på indre Nørrebro. Min primære opgave er at arbejde med unge og demokrati i ungdomsklubberne, bl.a. ved få etableret et ungeråd i klubberne, finde relevante samarbejdspartnere, være tovholder på projekter og aktiviteter, der fremmer de unges demokratiske dannelse. En del af mine arbejdsopgaver er også at have fokus på overgangene fra juniorklubberne til ungdomsklubberne samt det tværgående samarbejde i området, for at nedbryde de usynlige grænser, der eksisterer i bydelene.
Hvordan arbejder du og I i praksis med demokrati og medborgerskab?
– Det prøver vi at gøre på flere niveauer. Vi laver endagsaktiviteter: Her har vi fokus på at øge de unges kulturelle kapital, give de unge nogle succesoplevelser i uvante arenaer. Vi har været på flere museumsbesøg, i teateret, set kulturelle film, været på World Press Photo-udstilling, vi har haft en bankrådgiver på besøg der startede et aktiespil med de unge mm. Og så laver vi projektorienterede aktiviteter i huset, hvor de unge tilmelder sig et forløb: Lige nu har vi for eksempel et DesignLab, hvor de kan skabe et design/brand, som de kan få trykt på tøj, kasketter osv. Under forløbet vil der også være gæstedesignere der kommer på besøg.
– Så har vi projekter med samarbejdspartnere: Vi har et rigtig godt samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, der laver et kæmpe stykke arbejde omkring unge og demokrati. Sidste år var vi sammen med MS på Folkemødet og Roskilde Festival – begge enormt lærerige og grænseoverskridende oplevelser for de unge. På Folkemødet havde vi unge på ”MS-scenen” for at tale om ghettolisten versus det at være ung på Nørrebro. Jeg tror mange af de unge har en del fordomme om Roskilde Festival, men turen var en kæmpe succes. Derudover har vi lavet et projekt med DGI, der hed fra ”Ungdomsklub til Sportsklub”, et projekt med Den Rytmiske Højskole igennem et samarbejde med Sony og andre projekter. På nuværende tidspunkt er vi ved at etablere et samarbejde med Mungo Park med fokus på at få flere unge fra udsatte boligområder i teateret. Sidst, men ikke mindst – Ungerådet. Igennem Ungerådet lærer de unge omkring demokratiske processer, får ejerskab og ansvar.
Hvorfor giver det mening at gøre de ting?
– De unge som kommer i klubberne i dag, er som nævnt tidligere, unge som har deres primære sociale fællesskab i ungdomsklubberne. Det har de fordi de ikke er tilknyttet et foreningsliv. Det er unge som har moralsk opbakning hjemmefra, men ofte ikke har ressourcer til at støtte op omkring andre socialiseringsarenaer. Derfor er det en vigtig opgave for ungdomsklubberne at skabe de rammer og arenaer som understøtter de unges demokratiske dannelse, og ikke mindst det at være aktiv medborger. Disse unge lærer det ikke andre steder og derfor skal det efter min mening, være en del af klubbernes DNA.
Ord som demokrati og medborgerskab, lyder meget akademisk for de unge – eller?
Og hvordan sikrer man sig, at de unge kommer med på den vogn?
– Jeg tror egentlig, de unge opfatter sig selv ret demokratiske. De fleste, hvis ikke alle vores unge, er under uddannelse. De fleste holder sig fra gaden, og det gaden kan tilbyde. Jeg tror vores fokus og succeskriterier for vores arbejde med unge i ungdomsklubberne skal være at skabe socialiseringsarenaer. Vi skal give de unge en masse erfaringer, der støtter deres udvikling. Succeskriteriet må ikke bare være at ”få de unge væk fra gaden og ind i klubberne”, for så bliver det hurtigt Fifa/gokart pædagogikken der driver klubberne. Det er ikke fordi vi ikke spiller Fifa i vores klubber, men det må bare ikke være drivkraften. Vi fagfolk skal stille større krav til os selv. Undersøgelser viser, at de unge rent faktisk gerne vil have kvalitet. Den ungeundersøgelse, der lige er blevet lavet i Nordvest-kvarteret viser, at virkeligheden i udsatte boligområder er en helt anden end de ”sociale overdrivelser” som de kalder det i undersøgelsen, vi møder de unge med. Så jeg vil faktisk sige, at det er os, der skal med på vognen.
Men demokrati og medborgerskab, hvad får de unge ud af det?
– Igennem de erfaringer og succesoplevelser vi kan give de unge i klubberne, former vi de unge til aktive medborgere. Det er også igennem de erfaringer de unge får demokratiets normer og værdier ind under huden, og det vil formentlig styrke de unges lyst til at værne om vores demokrati.
—————————————————————————–
OM KLUBBYDELSPLANEN
Klubbydelsplanen er et koncept og et redskab på fritidsområdet i Københavns Kommune, der understøtter samarbejde om pejlemærker og mål – set i lyset af de behov og udfordringer, der kendetegner de forskellige bydele. Målgruppen for klubbydelsplansarbejdet er alle større børn og unge i et lokalområde, men med særligt fokus på de større børn og unge i udsatte positioner som tilbringer en del tid på gader og i offentlige rum, eller der har brug for en særlig socialpædagogisk indsats. Derfor fordeles midlerne til klubbydelsplansarbejdet (aktivitetspuljen) ud fra nøgletal, hvor der er fokus på, at byområder med betydelige sociale udfordringer tildeles flere midler end byområder, hvor de sociale opgaver er mindre. Klubbydelsplansmidlerne allokeres på baggrund af nøgletal for lokalområdernes 14-17-årige. Dog forventes det, at det opsøgende kontaktarbejde adresserer og omfatter hele fritidscenterets målgruppe – altså også de 10-13-årige. Det er ikke meningen, at aktivitetspuljen skal finansiere almindelige fritids- og juniorklubaktiviteter.