Det boligsociale arbejde er under konstant forandring – men måske allermest i disse år. Det skyldes blandt andet parallelsamfundsaftalen og boligforliget, der betyder, at Landsbyggefonden har en mindre bevillingsramme de kommende år. Det har sat ekstra skub på drøftelser- og udvikling af det boligsociale arbejde. Der tænkes blandt andet i nye finansieringskilder og nye samarbejdsaktører og organiseringer. Vi har spurgt specialkonsulent Helle Nielsen, hvad CFBU ved om de nye veje i boligsocialt arbejde, og hvordan CFBU sætter fokus på det.
Hvad er det boligsociale arbejde i dag og hvad bliver det i fremtiden?
– Det er der ikke et entydigt svar på. Det boligsociale arbejde er socialt arbejde målrettet bestemte geografiske rum. Det har ofte forebyggende karakter, men feltet har ikke én fast definition på boligsocialt arbejde men derimod mange lokale definitioner og måder at arbejde boligsocialt på.
På trods af de lokale variationer er der ligheder, som jeg vil fremhæve. Der er fx en række typiske boligsociale aktiviteter, og så er det baseret på tværfagligt og tværorganisatorisk samarbejde. Langt de fleste steder er der som minimum en organisering på tværs af kommune og boligorganisation. Det er et krav fra Landsbyggefonden, men det går også ofte igen i de boligsociale indsatser, der ikke er finansieret af Landsbyggefonden.
Vi kommer nok heller ikke til at få én definition af boligsocialt arbejde i fremtiden, måske kommer der snarere endnu flere variationer rundt omkring i landet, hvis mange flere finansieringskilder og samarbejdspartnere tages med om bord.
Hvilke drøftelser har kommuner og boligorganisationer om de nye veje i boligsocialt arbejde?
– Et af de emner, der drøftes meget i øjeblikket, er hvilke potentielle fremtidige finansieringsmodeller, der er for det boligsociale arbejde. Vi ser modeller, hvor kommuner og boligorganisationer lægger flere penge til det boligsociale end tidligere, hvor størstedelen af deres boligsociale arbejde var finansieret via Landsbyggefonden. Det gør kommuner og boligorganisationer både ved kontante bevillinger og ved at organisationerne i højere grad integrerer boligsociale indsatser i driften. Der indgås også nye partnerskaber med andre aktører, som f.eks. politiet, der søges nye fonde, og der drøftes muligheder med investeringsfonde. De udsatte områder er præget af sammensatte og komplekse problemer, og det giver rigtig god mening, at danne netværk af forskellige lokale og udefrakommende ressourcer, der kan bidrage til at løse nogle af disse udfordringer.
Manger steder tager man også drøftelserne af, hvordan det boligsociale arbejde skal videreføres. Nogle steder giver det mening at holde fast i det klassiske boligsociale sekretariat, som platform for de boligsociale aktiviteter. Andre steder arbejdes med forankring af de boligsociale aktiviteter i kommunen, civilsamfundsorganisationer eller i boligorganisationernes drift. Her er fokus på at massere aktiviteter og metoder ind i de blivende organisationer og udbrede dem, så flere får gavn af disse. Og så er der alle de områder, hvor man går begge veje med et mindre lokalt sekretariat og forankring af udvalgte boligsociale aktiviteter.
I drøftelserne af de mange nye veje for det boligsociale melder spørgsmålet sig også; Hvilke udfordringer der skal løftes, og hvilke opgaver der skal ligge i det boligsociale arbejde. Her taler man blandt andet om mulighederne for at knytte det boligsociale arbejde yderligere op på de mere bystrategiske dagsordener, og f.eks. koble det yderligere til fysiske bolig- og byomdannelser. Her kan man f.eks. styrke samarbejdet om praktikpladser i forbindelse med renoveringer og byomdannelser, eller de boligsociale medarbejdere kan stå for inddragelse af beboere i programmeringen af udsatte boligområders fysiske omdannelser.
Bliver boligområderne ved med at være omdrejningspunktet for det boligsociale arbejde?
– Historisk har boligområdet været omdrejningspunkt for det boligsociale arbejde. Det har koblet socialt arbejde med boliger og boligområde, og skabt samarbejde mellem kommune og boligorganisation. Vi oplever, at flere og flere kommuner og boligorganisationer i disse år taler om potentialerne ved at brede det boligsociale arbejde ud så det dækker en større del af byen eller boligorganisationen. Jeg tror, at vi kommer til at se nogle ændringer i det geografiske fokus i de kommende år. Det man drøfter er f.eks. at inkludere flere boligområder. Det kunne være alle boligområderne i en boligorganisation, at inkludere udvalgte mindre almene udsatte boligområder med under 1000 beboere, at inkludere privatejede boliger og boligområder, eller simpelthen også at give de boligsociale tilbud til udvalgte udsatte borgere udenfor de boligsocialt fokuserede geografiske lokationer, f.eks. ved at lade det boligsociale arbejde følge beboere, der fraflytter områder
Hvordan bidrager CFBU til Fremtidens boligsociale arbejde?
– CFBU har det seneste halve år lavet en række interviews med kommuner og boligorganisationer, der arbejder boligsocialt uden midler fra Landsbyggefonden eller som står overfor en beskåret bevilling. Det har vi gjort for at samle viden om hvilke erfaringer og refleksioner der er med nytænkning af det boligsociale arbejde. Vi kommer også det kommende år til at følge de områder, der går nye veje med deres boligsociale arbejde og samarbejde.
Vores viden har vi samlet vi under et tema på cfbu.dk, som vi kalder ‘Det boligsociale arbejde i bevægelse’. Her kan man finde inspiration til de lokale drøftelser og en række eksempler fra praksis.