Center for Boligsocial Udvikling lukker pr. 1/1 2025

Center for Boligsocial Udvikling lukker pr. 1. januar 2025. Centerets hjemmeside vil dermed også lukke, og viden publiceret på hjemmesiden overgår til Landsbyggefonden.

Landsbyggefonden sikrer, at offentliggjort viden fra CFBU fortsat er tilgængelig via BoligsocialNet. CFBU’s publikationer og vidensblade kan derfor fra 1. januar 2025 findes på https://www.boligsocialnet.dk/

Henvendelse om indsatser i udsatte boligområder, støttet af Landsbyggefonden, kan ske til Landsbyggefonden. Hvis du vil holdes løbende orienteret om nyheder og viden fra Landsbyggefonden kan du tilmelde dig ”Nyt fra Landsbyggefonden” her: https://lbf.dk/nyheder/

Administrative henvendelser vedrørende Center for Boligsocial Udvikling skal rettes til Social- og Boligministeriet.

Hjem / Nyheder / CFBU PÅ WORKINGLAB I HERLEV
nyheder
12. februar 2015

CFBU PÅ WORKINGLAB I HERLEV

Det er, som I kan se, et kolossalt spændende og varieret program, indledte konferencier Clement Kjersgaard konferencen ”Social Balance Værebro Park” i Herlev Medborgerhus d. 6 februar.

Konferencen ønskede at synliggøre udviklingen af den fælles indsats med at styrke den sociale balance i Værebropark. Fokus var at stille skarpt på kvantitative og kvalitative resultater af det seneste års intensive arbejde – også arbejdsmetoderne blev præsenteret. Flere film rullede over lærredet bl.a. om naboskab i nyttehaverne, og hvad det gav beboerne.

Eftermiddagen indeholdt flere forskellige Working Labs. Birgitte Mazanti, centerleder fra CFBU, holdt ”Lab” om naboskab med fokus på, hvad der sker når naboskabet ikke går så godt. Birgitte Mazanti var begejstret for konferencen:

– Jeg synes det var en fin oplevelse. Jeg er især glad for at se den store opbakning til den boligsociale indsats i Værebroparken fra såvel Gladsaxe Kommunes som boligselskabet DAB’s side. Det vidner om et godt og velkoordineret samarbejde. I de Working Labs, hvor jeg holdt oplæg var der gode spørgsmål og dynamik i gruppen, specielt spørgsmålet om, hvordan man kan styrke naboskabet i Værebroparken optog deltagerne meget.

Der var over et halvt hundrede deltagere til konferencen, som også havde besøg af borgmester Karin Søjberg Holst fra Gladsaxe kommune.

Se seneste nyheder