Til efteråret 2023 søger CFBU en dygtig praktikant med en skarp pen og interesse for det boligsociale felt. Kan du både spotte og skrive den fængende nyhedshistorie, samarbejde på tværs og har du stærke formidlingsevner? Så er en stilling som praktikant hos CFBU måske noget for dig.
Bliv vores nye kollega
Vi forestiller os, at du:
- I gang med en relevant videregående uddannelse
- At du er en skarp kommunikatør og skribent
Dine opgaver vil bl.a. omfatte:
- Journalistisk tekstproduktion i form af bl.a. pressemeddelelser og artikler
- Udarbejde kommunikations- og præsentationsmaterialer til brug på alle niveauer
- Udarbejde af nyheder og kommunikationsprodukter på tværs og i dybden af organisationen, der f.eks. også kan bruges i nyhedsbreve og på sociale medier. Disse nyheder kunne f.eks. omhandle brandkadetter i Roskilde, et interview med en centerchef fra kommunen eller reportage fra en temadag.
- At omsætte svært stof til SoMe-indhold, et kort faktaark, skarpe artikler eller en lækker præsentation
- Tekstredigering og korrekturlæsning
- At deltage aktivt i planlægningen af kommunikationsindsatser
- Diverse ad hoc-opgaver
Vi forestiller os, at dine erfaringer og interesser vil være med til at sætte rammen for, hvordan du kommer til at bidrage ind i konkrete projekter og opgaver.
Vi kan tilbyde
- en 37 timers arbejdsuge i efterårssemesteret 2023 (vi er fleksible ift. eksamensperioder)
- en spændende og meningsfyldt praktikplads
- et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø, hvor dine idéer, evner og faglige kompetencer sættes i spil og din mening værdsættes
- fleksible arbejdstider og hjemmearbejde
- Praktikken er ulønnet, men der er mulighed for, at der kan ydes en økonomisk erkendtlighed på op til 3000 kr. om måneden for indsatsen under praktikopholdet.
Om centret
CFBU er en selvejende institution under Social-, Bolig og Ældreministeriet. Centeret ledes af en daglig leder og en bestyrelse. Medarbejderstaben består af projektledere, konsulenter og studentermedhjælpere med bl.a. sociologisk-, antropologisk- og kommunikativ faglig baggrund.
Vi har kontorlokaler i Store Hus i Avedøre Stationsby (Hvidovre Kommune), hvor der går tog og bus lige til døren, og kaffen er i verdensklasse.
Hvis du vil vide mere
Kan du kontakte kommunikationsmedarbejder Cecilie Næsby Friis, mobil +45 50894512
Ansøgningsfristen er d. 23 juni. Kort skriftlig ansøgning med CV og andre relevante bilag sendes elektronisk til Cecilie Næsby Friis cnf@cfbu.dk.
Alle interesserede uafhængigt af alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.