Farvel-interview med CFBU’s tidligere bestyrelsesformand Marie Stærke
Hvorfra kommer din interesse for det boligsociale område?
– “Vi tøvede ikke med at tage en 10’er for øl. Når forældrene var for nærige til at betale for at ungerne gik til fodbold, så måtte de betale via øllen”. Ordene kom fra min mor og det var en af de mange gange hun og min far fortalte om det frivillige arbejde de og deres venner gjorde i Karlemosen. Karlemosen er det boligområde jeg boede i, indtil jeg startede i skole og igen, mens jeg gik i 7.-10. klasse. Karlemosen er iøvrigt også det boligområde i Køge, som er røget et par gange af og på Ghettolisten.
– Mine forældres frivillige arbejde i Karlemosen og min fars senere aktive virken som beboerdemokrat lagde helt sikkert grunden for min store interesse for boligsocialt arbejde. Det at bo i et område, der i princippet er et lille samfund, hvor man tager hånd om hinanden og bekymrer sig om hinanden og er særlig opmærksom på de unger, der ikke har det samme som de fleste. Det kan jeg godt lide. Dengang var alt frivilligt. Jeg kan huske, min far fortælle, at da de flyttede til Karlemosen i 1972 før jeg blev født og hvor byggeriet stadig var meget nyt, da var der ingen legepladser. Det måtte afdelingsbestyrelsen selv rejse penge til, og det var frivilligt arbejde, der blev lagt i at anlægge legepladserne.
– I dag ved man heldigvis at der skal være mulighed for leg og bevægelse og fælles aktiviteter og også, at der skal penge med til det boligsociale arbejde. Opgaven med at rumme alle typer i de almene boligområder er nogle steder så stort og tungt, at det ikke kan løftes af frivillige kræfter, men må understøttes af professionelle og med økonomiske midler.
Hvad har du selv været med til at påvirke under din formandsperiode?
– Et af mine mål som bestyrelsesformand var, at Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) skulle være mere kendt – både i offentligheden og blandt beslutningstagere på lokalt og nationalt plan. Normalt ville man måske skrive “mere kendt og anerkendt”, men det sidste er ikke et problem for CFBU. CFBU er anerkendt vidt og bredt for sit højt kvalificerede arbejde med evaluering, effektmåling og rådgivning inden for det boligsociale arbejde. Men centeret manglede at være mere kendt både i offentligheden og blandt beslutningstagerne og jeg ville gerne med min profil og netværk bidrage til større kendskab. Jeg mener, det i nogen grad er lykkes. Centeret er i dag mere omtalt i pressen og min overbevisning er, at centeret også er mere kendt blandt lokale og nationale beslutningstagere. CFBU har eksempelvis haft besøg af de to boligministre, der var i min formandstid, ligesom jeg som formand blev inviteret til diverse møder og konferencer hvor centrale beslutningstagere var tilstede.
Hvad synes du er interessant i lige det felt, når du nu har arbejdet med området?
– Noget af det jeg finder interessant i det boligsociale arbejde ud fra det felt, jeg er i, er samarbejde på tværs. Jeg er som lokalpolitiker voldsomt optaget af et godt samarbejde mellem de boligsociale medarbejdere, kommunen og evt politiet. Gensidig kendskab, tillid, respekt for faglige grænser og gennemsigtighed i beslutningsgange og ansvar er nøgleord i et godt samarbejde, hvor flere skal kunne spille sammen om et fælles mål; nemlig at skabe gode, trygge boligområder for alle og hvor fællesskaberne er stærkt. Hvis det ikke lykkes, så frygter jeg, at stigende dårlig omtale, følelsen af utryghed og ensomhed fører til fraflytning og skabelsen af parallelsamfund. Det ønsker ingen. Og netop samarbejde på tværs, og hvor især lokalpolitikerne går ind og tager ansvar ligger mig meget på sinde. Derfor gjorde jeg i min formandstid i CFBU også meget ud af at gøre centeret kendt i borgmesterkredsen.
– Borgmestres interesse for det boligsociale arbejde er afgørende for resten af kommunens engagement i det og derfor må spillerne på boligområdet også mere målrettet arbejde på, at få borgmestrene med om bord i det boligsociale arbejde. Med en god boligsocial indsats i samarbejde mellem kommune og boligsociale medarbejdere, kan vi sammen med beboerne i boligområderne modarbejde kriminalitet og utryghed og fremme fællesskaber.