I anledning af udgivelsen af CFBU’s Inspirations- Videnskatalog, bringer vi et interview om boligsociale viceværter, som er en del af det nye katalog:
Kristina Bach er projektmedarbejder/social vicevært i Det Boligsociale Team, Varde, som dækker boligområderne Isbjerg Parken & Lerpøtparken med 394 lejemål og ca. 750 beboere. Kristina er uddannet socialrådgiver, ansat siden 2019. Området er et udsat boligområde på forskellige parametre, men er ikke på Ghettolisten pga. områdets størrelse, men det opfylder flere af kriterierne for at være på listen.
Kan du fortælle lidt om ”projektet” sociale viceværter?
Vi har tre ansat som sociale viceværter/projektmedarbejdere, hvor jeg er den primære sociale vicevært. Vi har afsat 30 timer om ugen til social vicevært opgaver, og vi har alle tre opgaver tilknyttet helhedsplanens øvrige aktiviteter. Vi har fået tildelt midler fra januar 2021 til og med slut 2025, så vi har 2½ år tilbage i denne helhedsplan, og set i historisk perspektiv har Varde faktisk har haft helhedsplaner i omkring 20 år.
Der arbejdes ud fra flere mål: Der skal ske et fagligt løft for børn og unge, så flere bliver skoleparate, og der er flere, som tager en uddannelse. Børn og unge skal støttes i et liv uden kriminalitet – og områderne skal opleves trygge, flere skal tilknyttes arbejdsmarkedet. Sidst, men ikke mindst: Flere skal blive en del af fællesskabet og aktivt tage del i samfundet fx være frivillige.
Hvem er jeres målgrupper?
Målgrupperne består af fire dele og dækker alle fire indsatsområder: Forældre samt børn og unge. Beboere med en sag i jobcenteret. Kriminalitetstruede børn, unge og voksne. Øvrige beboere, som er særligt udsatte og sårbare beboere. En del af disse beboere er enlige og er ikke tilknyttet nogen af de øvrige målgrupper. Det kan f.eks. beboere, der er tilkendt førtidspension og som er ensomme og isolerede, tidligere eller nuværende misbrugere, fysisk eller psykisk syge eller sårbare, skrøbelige ældre eller marginaliserede etniske minoriteter.
Vi er der for alle beboere, lige fra babyer til pensionister, og der er en god blanding af både unge og ældre i hele vores område.
Hvad skal en social vicevært kunne?
Jeg spurgte faktisk én af mine beboere i går, da jeg sad og læste dine spørgsmål igennem. Hans svar var, at det vigtigste er, at vi er rummelige. Og det tænker jeg at vi er: Der skal være plads til mennesket, herunder det individuelle syn på mennesket. Og så skal vi være gode til at lytte, og møde folk i øjenhøjde: Vi er ikke bange for at give et kram, hvis der er nogen, som har brug for det. Hos os har vi utrolig meget fokus på ressourcer – vi tror på, at alle der har lyst til det, kan bidrage og være frivillige. Fx har vi beboere, der kommer og hjælper med at dække et bord eller deler en flyer ud til postkassen. Det er en stor hjælp for os og har stor betydning for den enkelte at kunne bidrage.
Hvor bevæger du dig fysisk i områderne?
Vi er både på vores kontor og ude i boligområderne, hvor vi går ture eller sætter os på bænken og får en kop kaffe sammen med beboerne. Vi tager på hjemmebesøg, hvis folk på én eller anden måde er forhindret i at komme ud, og så har vi også en café, som er åben i vort beboerhus hver mandag, hvor vi spiser frokost sammen med beboerne. Så dér når vi dem også. Vi går også gerne en tur sammen, hvis behovet er der.
Vores kontor er beliggende midt i vort boligområde, og der er dørene altid åbne, så der kan folk bare komme ind, hvis de har lyst til det. Vi har egentlig meget skiftende arbejdstider, vi har alle sammen minimum én lang arbejdsdag i løbet af ugen, hvor vi arbejder til kl. 21. Man kan således også møde os udenfor normal arbejdstid, hvis man har et arbejde, men normalt er vi her fra 8-16.
Fornemmer du, at der er tale om et utrygt område?
Overhovedet ikke. Begge områder ligger meget lavt i forhold til kriminalitetskriterierne. Det er et trygt område. Som eksempel kan jeg nævne en ældre kvinde over 80 år, som ikke har problemer med at gå tur med sin hund om natten. Jeg har på ingen måde været utryg herude i de fire år jeg har arbejdet her.
Er der grænser for, hvad I kan og vil beskæftige jer med?
Ja, det er der: Vi plejer selv at sige, vi er ikke mentorer, vi er ikke revisorer eller chauffører. Vi kører fx ikke beboerne til lægen, og de dér ting. Vi er der for alle de beboere, som har lyst til at være i kontakt og tale med os. De der ikke ønsker det, skal naturligvis ikke tvinges til det. Vi er meget fleksible, hvis nogen har brug for det, har vi oftest tid til det på selve dagen eller i hvert fald dagen efter.
Vi er også meget opmærksomme på, at vi ikke går ind og overtager opgaver for fx en mentor eller hvis der gives gældsrådgivning fra anden side. Hjælp til at få en regning tilsluttet PBS, det kan vi godt, men hvis man har brug for at få dannet sig et overblik over sin meget store gæld, så henviser vi videre til gældsrådgivningen. Vi går meget op i at bygge bro ud til eksisterende tilbud, som nævnt før.
En enkelt god historie fra området?
Vi ser faktisk nu, at flere af beboerne på førtidspension er begyndt at efterspørge at komme på arbejdsmarkedet igen. Lige nu har vi inden for kortere tid haft tre, som har fået ordinære timer, og faktisk én mere der har efterspurgt det i denne uge. Der er jobcenteret rigtig gode til at se potentialerne, og går ind og hjælper dem med at få kigget på deres CV etc. Én har tidligere sagt, at nu har hun fået troen på, at hun faktisk kan bidrage, selvom hun ikke tidligere har haft en erfaring på arbejdsmarkedet. Det synes jeg jo er kæmpe stort.
Måler I jeres resultater?
Vi udarbejder et logskema, hvor vi registrerer, hvor mange vi har haft kontakt med i løbet af et år. Vi har mere fokus på succeshistorier, men også på de historier, der har noget indhold, som vi kan lære efterfølgende af. Til vores styregruppe og vores bestyrelse laver vi noget som hedder ”Bøvl og blær” – hvor de får et indblik i, hvad der er gået rigtig godt, hvad er gået knap så godt, og hvad kan vi så lære af det. Vi måler det på den lidt anderledes måde.
Har du gode råd til andre boligområder med sociale viceværter?
Det er vigtigt ikke at lave alt for snævre rammer for indsatserne, det giver frihed til at møde den enkelte ud fra den aktuelle situation. Vi oplever at beboernes behov ofte går på tværs af flere indsatsområder og derfor er social vicevært den personlige relation der binder forskellige indsatser sammen. På den måde vi mere på tværs af indsatser ud, og ud fra hvem den enkelte beboer har relationen til. Det er vigtigt, at det ikke er os der sætter mål på beboernes vegne: Gå hellere ved siden af, og vær’ heppekor for dem. Vi glæder os over de små fremskridt, der sker for beboerne, og spejder efter deres ressourcer. Alle bidrager med det de kan, og sætter beboeren et mål, så forsøger vi at støtte dem i at nå det.