Restauranten Kamoon tilbyder kvinder med minoritetsbaggrund en vej ind på arbejdsmarkedet og skaber nye forbindelser mellem det udsatte boligområde Trekanten i Holstebro og den omkringliggende by. Henover snitning af grøntsager og dampende gryder får kvinderne styrket selvtillid og færdigheder, mens deres velduftende retter lokker besøgende til boligområdet
I industrikøkkenet overdøves larmen fra potter og gryder af den arabiske musik, der flyder fra højtalerne. Køkkenpersonalet er i fuld sving med at lave forskellige dips til restaurantens mezze-menu med små arabiske retter, som kan kombineres efter lyst. Men dagens helt store opgave ligger i at få færdiggjort catering-maden, der skal sendes ud tids nok, inden klokken ringer ind til frokost i byens virksomheder. Menuen står på byg-selv-burger med krydret, marineret kylling og salat. Klokken 11 er maden pakket og sendt ud af huset – og kvinderne kan ånde lettet op og være stolte af endnu en veloverstået levering.
IVÆRKSÆTTERDRØMMEN
Restaurantejer Anne Cathrine Ressem har længe fantaseret om at starte en socialøkonomisk virksomhed: ”Jeg har arbejdet som selvstændig jobmentor i mange år, hvor jeg hjalp borgere med at integrere sig og nærme sig arbejdsmarkedet. Men så begyndte jeg at drømme om at kunne hjælpe flere end én person af gangen. Jeg ville lave en platform, hvor minoritetskvinder kan prøve arbejdsmarkedet af i praksis.”
Kamoon er tilpasset de specifikke udfordringer, Anne Cathrine Ressem så gå igen hos minoritetskvinder gennem sit arbejde som jobmentor. Udfordringer der bliver imødekommet ved, at hun udelukkende ansætter kvinder, og der primært kokkereres arabisk mad, som ikke involverer håndtering af svinekød. Der er også plads til, at kvinderne er nye i det danske sprog, men der stilles krav om, at de øver sig.
For adm. direktør i boligorganisationen NordVestBO Anders Vestergaard lykkes Kamoon med at få minoritetskvinder i arbejde fordi: ”Det er en virksomhed, hvor kvinderne gør en reel forskel og får en lønseddel i hånden.”
STILHEDEN BRYDER TABUER
Noget der kan gøre det svært for minoritetskvinder at forlade hjemmets vante rammer er forventninger fra familien og omgangskredsen om, at man som kvinde bedst udfylder rollen som mor og hustru ved at gå hjemme og tage sig af husholdningen.
Men henover madlavningen i køkkenet opstår muligheder for at håndtere det sociale pres: ”Der sker noget særligt, når man taler over salatskålen. Det er noget med, at man ikke behøver at snakke men kan arbejde i stilhed eller tale om det, man lige har lyst til. Det tager presset af og fører paradoksalt nok til personlige snakke om, hvordan man har det hjemme. Herfra kan vi tale videre om, hvilke muligheder kvinderne har for at få hjælp,” forklarer Anne Cathrine Ressem.
Anja Klok Schou, der er leder af den boligsociale helhedsplan i Trekanten, sætter ord på den vigtige position som Anne Cathrine Ressem indtager i kraft af at have det sociale perspektiv helt ind i kernen af sin virksomhed:
”Anne Cathrine kan spotte de problemstillinger, som kvinderne bakser med. Hun er ikke bare restaurantchef, men har også relationen til kvinderne. Det gør, at hun kan bygge bro til forskellige tilbud, rådgivning og hjælp hos os, krisecentret, politi – såvel som hos frivillige foreninger og netværk omkring kvinders rettigheder. Den evne er helt særlig og ikke en del af jobbeskrivelsen for en restauratør.”
Samarbejdet mellem den boligsociale helhedsplan og Kamoon har ført til, at det boligsociale har igangsat en række initiativer, der specifikt imødekommer kvindernes tvivl om, hvilke krav de skal leve op til på arbejdsmarkedet og usikkerhed i forhold til, om kunder ville kunne forstå dem, når de taler dansk. Initiativer som at øve sig i at stå frem på en scene, præsentere på dansk og chancen for at tale med kvindelige virksomhedsledere om, hvad der skal til for at ansætte flere minoritetskvinder.
EN GRUNDSTEN FOR LIV OG IVÆRKSÆTTERI
Kamoon er den eneste restaurant i byen, der laver arabisk mad. Derfor kommer folk langvejsfra til Trekanten for at prøve mezze-menuen. Når de træder ind i restauranten, rejser de med ganske få skridt fra det gængse Holstebro til Holstebro tilføjet stemning fra sydligere breddegrader. Her bliver de omsluttet af arabiske toner, lyset fra gyldne lanterner og en varm duft af krydderier, der siver ud fra køkkenet.
Anne Cathrines rationale er kort og godt: ”Hvis man skal overleve som socialøkonomisk virksomhed, skal man have noget anderledes, som gør at kunderne kommer til en. Produktet skal være knaldhamrende godt.”
Kamoon tilbyder en totaloplevelse for sanserne i et boligområde, hvor det skorter på trækplastre. Det er i Anjas Klok Schous øjne med til at vende hele områdets image:
”Fortællingen om Trekanten er ofte, at det er en forfærdelig bydel. Nogle kalder det ’lille Beirut’. At Kamoon trækker folk til, så de rent faktisk ser stedet med egne øjne, er med til at bryde fordommene. For når folk træder ind i restauranten, udbryder de: ’Neeej hvor er det hyggeligt’. Og så møder de Fatima, der spiser med hendes mand, og så hilser de på hinanden. Det er den gode stemning inde fra restauranten folk tager med sig hjem.”
Fremover skal det blive endnu nemmere at opleve stemningen og smage maden fra Kamoon. Den lokale boligorganisation har nemlig et nyt infrastrukturprojekt i støbeskeen, og ifølge Anders Vestergaard kan Kamoon noget helt særligt, som skal spredes fra selve restauranten og ud i området:
”Foran Kamoon er der i dag bare en stor grus plads, der fungerer som trist p-plads. Vi vil forbedre pladsen og bygge nogle containere, som kan lejes ud billigt til små butikker og værksteder. Kamoon skal blive grundstenen i helt nyt socialøkonomisk iværksættermiljø.”
FØLG MED I PROJEKTET
Denne artikel er del af en serie om socialøkonomiske virksomheder placeret i udsatte boligområder. Find tidligere artikler nederst i artiklen.
—————————————————————————————
FAKTA OM KAMOON
Målgruppe: Kvinder med anden etnisk baggrund
Placering: Trekanten i Holstebro
Opstart: 2020
Selskabskonstruktion: APS – Kommerciel forretning og registeret
Støttet af: Ingen
Antal personer i forløb i alt siden start: 15
Læs mere på https://www.kamoon.dk/
—————————————————————————————
FAKTA OM SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER
En socialøkonomisk virksomhed er en privat virksomhed, der driver erhverv med det formål – gennem sit virke og indtjening – at fremme sociale og samfundsgavnlige formål (jf. lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder).
En spørgeskemaundersøgelse foretaget af CFBU i 2021 blandt 15 socialøkonomiske virksomheder med et virke i udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan viser at:
53% er caféer eller restauranter
87% har som formål at arbejde med beskæftigelse
87% arbejder med fællesskab og sociale netværk
60 % søger at fremme iværksætteri
60% arbejder for at skabe øget sammenhæng mellem det udsatte boligområde og resten af byen
ARTIKEL: UNGE FÅR SVED PÅ PANDEN, REDSKABER I HÅNDEN…