METODER TIL AT ARBEJDE MED UNGEENGAGEMENT, INDDRAGELSE OG DEMOKRATI I UDSATTE BOLIGOMRÅDER
Hvordan kan professionelle voksne styrke børn og unge i at organisere sig i fællesskaber, tilegne sig indflydelse og blive lokale aktører, der skaber forandring for sig selv og andre?
Kom med, når Mellemfolkeligt Samvirke og Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) holder workshop om børn og unges aktive medborgerskab. På workshoppen sætter vi fokus på, hvordan man som fagprofessionel kan styrke unges deltagelsesmuligheder, organisering og engagement i udsatte boligområder.
HANDS-ON METODER, TEORETISKE OPLÆG OG CASES FRA PRAKSIS
På workshoppen vil du:
- Få viden om, hvorfor det er givende at arbejde med børn og unges medborgerskab
- Blive klogere på, hvordan du kan arbejde med medborgerskab i praksis
- Afprøve metoder til at styrke børn og unges medborgerskab