Med indsatsen Min Makkerlæser – Min Ven kan I både styrke børns læselyst og læseevner samtidig med, at I kan støtte unge mennesker fra jeres lokalområdes personlige udvikling og deres forhold til bøger og læsning.
Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) har i 2019/2020 udviklet og afprøvet indsatsen, som kort sagt drejer sig om, at unge fra lokalområdet ansættes i fritidsjob til at læsetræne med børn i 1.-2. klasse, som har behov for lidt ekstra læsestøtte og -træning.
På webinaret kan du høre Nana Øland Frederiksen og Helle Nielsen fra CFBU fortælle om forskning på området, de foreløbige resultater af forsøgsprojekterne, CFBUs makkerlæsningsmaterialer og hvordan I kommer i gang.
Du vil også kunne høre to boligsociale medarbejdere fra hhv. Husum for Alle og Amagerbro Helhedsplan fortælle om deres praksiserfaringer med Min Makker læser – Min Ven. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål og diskutere, hvordan I kunne komme i gang med indsatsen – hvis I er blevet inspirereret.