Milliardrenoveringer i udsatte boligområder kan give beskæftigelse til lokale unge og udsatte ledige. Bliv klædt på til hvordan entreprenør, bygherre, kommune og boligorganisation sammen kan løfte et socialt ansvar. Renoveringssagerne tilbyder mange jobmuligheder, som kan komme mennesker på kanten af arbejdsmarkedet til gavn. Vi har samlet de gode erfaringer for, hvordan man kan komme i gang med at tage socialt ansvar.
Enemærke & Petersen har allerede samlet gode erfaringer og får afkast i form af lærlinge, mindre hærværk og opbygning af goodwill blandt beboerne. Center for Boligsocial Udvikling er klar med erfaringer og hjælp til implementering. Cabi vejleder, så du får et godt samarbejde med kommune og jobcenter. Dette webinar er din indgang til øget værdi på bundlinjen, nye medarbejdere og et godt lokalt image gennem konkret socialt ansvar.
INDHOLD
UDBYTTE
- Tips til at komme i gang med hjælp til implementeringen fra Mette Fabricius Madsen, chefkonsulent, Center for Boligsocial Udvikling
- Indblik i byggesager, der er lykkes fra Peder Johansen, direktør i marked og forretningsudvikling, Enemærke & Petersen
- Redskaber og gode råd til samarbejde med jobcentret fra Marianne Nilsson, seniorkonsulent, Cabi.
PROGRAM
- Velkomst v/ Marianne Nilsson, seniorkonsulent, Cabi
- Kom godt i gang med social beskæftigelse: Hvad er potentialet, og hvad ligger der af konkrete opgaver i at tage socialt ansvar? v/ Mette Fabricius Madsen, chefkonsulent, CFBU
- Erfaringer med og indblik i byggesager, der lykkes v/ Peder Johansen, direktør kunder, marked og forretningsudvikling, Enemærke & Petersen
- Afrunding med tips til det gode samarbejde v/ Marianne Nilsson, seniorkonsulent, Cabi.