Hjem / Arrangementer / Ny viden: ”Hvis ikke du har en uddannelse, så har du ikke et liv”
arrangement

Ny viden: ”Hvis ikke du har en uddannelse, så har du ikke et liv”

10. november 2023

Illustration: © Mette Lind Kusk

Ny viden: ”Hvis ikke du har en uddannelse, så har du ikke et liv” – unges perspektiver på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse i udsatte boligområder

På dette webinar formidles indsigter fra Center for Boligsocial Udviklings kommende rapport om unges perspektiver på overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.

En markant højere andel af unge i såkaldt udsatte boligområder oplever udfordringer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, sammenlignet med unge i hele landet. Det kan bl.a. være forbundet med zigzaggende uddannelsesforløb; et ungdomsliv der udfolder sig i fællesskaber på gaden i boligområdet; oplevelser af udenforskab og mistillid til professionelle og systemer.

Center for Boligsocial Udvikling har i et intensivt feltarbejde interviewet 15 unge i alderen 16-26 år i to boligområder, som på forskellig vis sætter ord på, hvordan det fra et ungeperspektiv opleves at være til i udfordrende overgangs- og livsfaser.

De unges perspektiver udgør et vigtigt vidensbidrag, der ansporer refleksion over, hvordan lokalt sociale arbejde og møder med unge kan foregå på måder, som de unge oplever er relevante og hjælpsomme.

Indhold:

  • Medforfatter af rapporten, Ulrik Lerbech Vinther, vil sammenfatte rapportens hovedpointer og centrale fund.
  • Undervejs vil det være muligt at stille spørgsmål

”Hvis ikke du har en uddannelse, så har du ikke et liv”

10. november 2023

kl. 10:00 - 10:45
OBS. Dato er blevet ændret fra den 9. november til den 10. november

Sted
Online
Målgruppe
Webinaret henvender sig til medarbejdere og ledere i boligsociale helhedsplaner, kommuner og civilsamfundsorganisationer, der arbejder med unge. Det kan være i lokale ungeindsatser, gadeplansindsatser, UU-vejledning og jobcenter, klubber, kriminalpræventive indsatser, SSP-samarbejde mv.
Konsulent
Ulrik Lerbech Vinther
Tlf. 23 63 75 35
ulv@cfbu.dk
Kontakt Ulrik, hvis du ønsker at høre mere eller få sparring på en konkret udfordring.

Se kommende arrangementer