Folkemødet 2022 afholdes den 16.-19. juni i Allinge på Bornholm. Folkemødet er åbent for alle og det kræver ikke billet el.lign. at deltage. Folkemødet 2022 byder på mere end 2.500 events, debatter, koncerter, talks og politiske arrangementer. Du kan gå på opdagelse i det fulde program HER.
I år deltager CFBU som partner i Den Sociale Scene. I 2017 lancerede Folkemødet Den Sociale Scene sammen med en bred kreds af partnere. Baggrunden for lanceringen var et ønske om at understøtte og udvikle den demokratiske samtale igennem en mere tværgående og tematisk dialog på Folkemødet.
Formålet med Den Sociale Scene er at skabe et sted, hvor der er højt til loftet og hvor vi i fællesskab forsøger at adressere de problematikker i hverdagen og i det professionelle Danmark, der vedrører det sociale. Ved at engagere en bred kreds af partnere på tværs af branche- og organisationstyper omkring et fælles tema, skabes fokus på samfundets ansvar og vores fælles ansvar overfor hinanden.
CFBU’s deltagelse
17. JUNI
“Udsatte boligområder” – kriminalitet og tryghed
B11 – Det Kriminalpræventive Råd. Kl. 11:00 – 11:45
Med deltagelse af Anne Maria Foldgast fra CFBU
Byggepladsen som drivkraft til jobskabelse
A30 – Den Sociale Scene. Kl.14.10-15.00
Med deltagelse af Helle Nielsen fra CFBU
Unges medborgerskab i udsatte boligområder
A30 – Den Sociale Scene. Kl. 15:30 – 16:15
Med deltagelse af Siff Monrad Langkilde og Rikke Engly Mygind fra CFBU
Blandede byer – Hvordan bliver ambitionen til virkelighed?
A30 – Den Sociale Scene. Kl. 16:30 – 17:15
Med deltagelse af Natasja Lund og Anne Maria Foldgast fra CFBU
18. JUNI
Socialøkonomi som en motor for samfundsforandring
A30 – Den Sociale Scene. Kl. 13.00 – 13.45
Med deltagelse af Natasja Lund fra CFBU