Er I et boligsocialt tilbud og et lokalt dagtilbud eller sundhedspleje, som gerne vil udvikle et nyt eller eksisterende tilbud til sårbare småbørnsfamilier i et udsat boligområde? Så er dette workshopforløb måske noget for jer.
I forløbet deltager både den boligsociale medarbejder og relevante samarbejdspartnere i dagtilbud eller sundhedsplejen. Vi sætter rammerne, men det er jer, der skal udfylde dem og sikre at jeres læring bliver brugt i praksis. I vil få mulighed for at arbejde med en indsats, som I ser et behov for at udvikle i jeres boligområde, samt inspiration til at se på den med nye øjne.
UDBYTTE
- Fælles viden, problemforståelse og platform.
- Erfaringsudveksling med andre som arbejder med de samme problemstillinger.
- Indblik i og viden om de udfordringer som karakteriserer sårbare småbørnsfamilier i udsatte boligområder og velfærdsinstitutioners arbejde med disse.