Hjem / Arrangementer / Boligdag
arrangement

Boligdag

6. november 2019

Kom med, når CFBU sammen med SBi sætter fokus på omdannelse af udsatte boligområder og betydningen af beboernes sociale mix på Boligdag 2019.

Flere boligområder er som del af den såkaldte ghettopakke blevet pålagt at nedbringe antallet af almene familieboliger. For mange boligområder betyder det nedrivning eller ombygning af boliger, og at helt nye boligtyper bliver en del af boligområdet.

På boligdagen ser vi på, hvad der sker, når man ændrer det sociale mix i et boligområde, og hvordan man kan koble fysiske og sociale indsatser. Hvilke typer af problemer kan der opstå, når man ændrer kvarterets sammensætning, og hvad kan man gøre for at løse problemerne?

På boligdagen tager vi pulsen på boligområder og de udviklingsplaner, der nu foreligger. Vi drøfter bosætningspolitik, genhusningsproblematikker, arkitektoniske løsninger og udfordringer ved det sociale mix ud fra både dansk og international
forskning og praksis.

Boligdag

6. november 2019

kl. 09:00 - 16:00

Sted
Aalborg Universitet København A.C. Meyers Vænge 15 2450 København SV
Målgruppe
Målgruppe: Boligorganisationer, boligsociale konsulenter, kommunale forvaltninger og rådgivere.

Se kommende arrangementer