Erfaren proceskonsulent og arrangementsudvikler
Kan du motivere mennesker og har du solid erfaring med at få faglige budskaber ud over rampen? Så har du nu mulighed for at blive en del af Center for Boligsocial Udvikling (CFBU).
Vi søger en erfaren proceskonsulent, faglig formidler og arrangementsudvikler til at styrke vores organisation i at omsætte vores viden til handling. Den ideelle kandidat kan kombinere viden inden for procesdesign, arrangementsudvikling og facilitatorfærdigheder med evnen til at engagere og lede forskellige interessenter gennem forandringer.
Vi kan tilbyde en spændende stilling og et alsidigt arbejdsmiljø med fagligt dedikerede kollegaer. Sammen arbejder vi på at fremme positiv udvikling i udsatte boligområder. Vi laver undersøgelser, hvor vi skaber viden om virkningsfulde områdebaserede indsatser. Vores målgrupper er de aktører, der arbejder for at løse udfordringerne i og omkring de udsatte boligområder, herunder ministerier, kommuner, boligorganisationer, boligsociale medarbejdere, NGO’er og politi.
Din opgave vil være at bidrage til at formidle CFBU’s viden til vores målgrupper. Vores formidling består blandt andet af workshops og læringsforløb, konferencer og webinarer. Du får ansvaret for at udvikle, planlægge og afvikle disse aktiviteter i samarbejde med dygtige og erfarne kolleger med faglig ekspertviden på området. Det kan for eksempel være planlægningen og afviklingen af en større konference i samarbejde med andre aktører på feltet. Her kunne dine opgaver være, at sammensætte programmet, finde de relevante samarbejdspartnere, moderere dagen, designe en proces for mindre læringssessioner, koordinere med oplægsholdere i forhold til debatter og fagligt indhold.
Du vil også skulle støtte kollegaer i at udvikle, facilitere og gennemføre forskellige typer af arrangementer for vores målgrupper såsom workshops og webinarer i forbindelse med de forskellige projekter, vi har i centeret.
HVEM SØGER VI?
Du har en baggrund inden for proces, facilitering, kommunikation og/eller design. Du behøver ikke at have viden om udsatte boligområder. Den ideelle kandidat til stillingen kan nikke ja til flere af nedenstående kvalifikationer:
- Minimum 2 års erfaring som proceskonsulent, arrangementsudvikler eller tilsvarende.
- Dokumenteret erfaring med succesfuld facilitering af arrangementer.
- Stærke analytiske færdigheder og evne til at identificere og løse komplekse problemer.
- Gode kommunikations- og præsentationsfærdigheder.
- Kendskab til procesdesignmetoder og -værktøjer.
- Evne til at arbejde fleksibelt og tilpasse sig skiftende krav.
OM CFBU
CFBU er et nationalt videnscenter og en selvejende institution under Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Centeret ledes af en daglig leder og en bestyrelse. Vi har kontorlokaler i Store Hus i Avedøre Stationsby (Hvidovre Kommune), hvor der går tog og bus lige til døren. CFBU er en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.
SÅDAN SØGER DU Send din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter i ét dokument til studentermedhjælper Michelle Rove Hansen mrh@cfbu.dk, senest den 11.12.2023 kl. 12:00. Vi gennemfører ansættelsessamtaler d. 13, 14 og 15. december. Forventet tiltrædelsesdato er 01.02.24.
Alle interesserede uafhængigt af alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.
HVIS DU VIL VIDE MERE… er vores hjemmeside www.cfbu.dk et rigtig godt sted at starte. Du er også velkommen til at ringe til Centerleder Anne Maria Foldgast på 25607828.
ANSÆTTELSESVILKÅR
Stillingen er i første omgang tidsbegrænset til 31.12.2026 med mulighed for forlængelse. Ansættelses- og lønforhold aftales i overensstemmelse med gældende overenskomst med Finansministeriet.