Hjem / Nyheder / Studentermedhjælper til kommunikation og rådgivning
nyheder
15. september 2023

Studentermedhjælper til kommunikation og rådgivning

Er du god til kommunikation og faglig formidling? Vil du være med til at gøre den boligsociale indsats i udsatte boligområder endnu bedre? Er du digital hjemmevant og fortrolig med tidens kommunikationsplatforme? Så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) undersøger, kortlægger og rådgiver om sociale indsatser, der blandt andet forebygger kriminalitet og skaber beskæftigelse i udsatte boligområder. Som kommende studentermedhjælper skal du hjælpe med, at vores viden kommer ud at arbejde hos fagfolk, beslutningstagere og i den brede offentlighed. Du bliver kort sagt en vigtig del af CFBU’s udtryk udadtil. Vi kan tilbyde dig et spændende og alsidigt job med dygtige kollegaer i et fagligt stærkt og uformelt miljø.

Dine kommenende opgaver:

  • Opdatere www.cfbu.dk med nye udgivelser, nyheder og arrangementer etc.
  • Håndtering af tilmeldinger og andre praktiske ting ifm. arrangementer
  • Formidling og annoncering af arrangementer på sociale medier
  • Supportere afvikling af online arrangementer i Zoom og Teams
  • Simpel filmredigering f.eks. små interviews og mindre grafiske opgaver
  • Mindre skriveopgaver til CFBU’s nyhedsbrev
  • Forskellige ad hoc-opgaver relateret til CFBU’s vidensprojekter og analysearbejde

 

Du behøver ikke have erfaring med alle ovenstående opgaver, men det er en fordel hvis du har nogle af følgende kvalifikationer:

  • Gode skriveevner
  • Kendskab til InDesign, Illustrator og Premiere Pro
  • Flair for opdatering af hjemmeside og fortrolig med Zoom og Teams
  • Selvstændig, opsøgende og udadvendt

Det er en fordel hvis du har et par år tilbage af dit studie, men dette er ikke et krav. Arbejdstid: Minimum 15 timer/uge. Arbejdstiderne er fleksible og kan tilpasses dit studie.

Om Center for Boligsocial Udvikling:

CFBU er en selvejende institution under Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Centeret ledes af en daglig leder og en bestyrelse. Medarbejderstaben består af projektledere, konsulenter og studentermedhjælpere med bl.a. sociologisk-, antropologisk- og kommunikativ faglig baggrund.

Vi har kontorlokaler i Store Hus i Avedøre Stationsby (Hvidovre Kommune), hvor der går tog og bus lige til døren, og kaffen er i verdensklasse.

Er du interesseret?

Så er CFBU.dk er et godt sted at starte. Du er også velkommen til at kontakte kommunikationsansvarlig Cecilie Næsby Friis på tlf. 50894512.

Ansøgningsfristen er d. 29. september 2023 kl. 12.00. Opstart er d. 16. oktober 2023 eller snarest herefter. Skriftlig ansøgning med CV og andre relevante bilag sendes elektronisk til Cecilie Næsby Friis på cnf@cfbu.dk. Alle interesserede uafhængigt af alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Se seneste nyheder